Chloe Feoranzo (USA) og Blå Mandag

Hvornår:
25. januar 2019 kl. 20:00
2019-01-25T20:00:00+01:00
2019-01-25T20:15:00+01:00
Hvor:
Baghuset
Sct. Jacobsvej 1
2750 Ballerup
Pris:
80 kr. for medlemmer / Gæster: 120 kr.
Kontakt:
Ballerup Jazzklub - Birgitte Christiansen
5056 9349

Chloe Feoranzo (USA) og Blå Mandag
Den unge dygtige klarinettist og vokalist, Chloe Feoranzo besøgte Danmark, og også Ballerup Jazzklub, i januar 2018 sammen med Norbert Susemihl og flere internationale gæster. Det var ikke så tosset. Chloe spiller, når hun ikke er ude at rejse, i New Orleans, og nu har også Blå Mandag fået hende til at komme til Danmark. Blå Mandag er kendte for at spille glad jazz på gader og stræder, i klubber, i kirker og på festivaler, og man vil altid kunne møde dem til Snake City Jazzfestival og på Maribo Jazzfestival. Blå Mandag siger om sig selv, at de er et lidt utraditionelt traditionelt jazzorkester, der ikke er bedre end de bedste. Her er de i hvert fald sammen med en af de bedste. De henter deres vidtspændende repertoire fra forskellige perioder og stilarter. De spiller de gode gamle jazzstandarder, jazzificerede schlagere og meget andet, og de er aldrig kedelige. Blå Mandag og Chloe Feoranzo sammen, skal blive et spændende bekendtskab. Det ville vi ikke sige nej til.

Gæster 120,- medlemmer 80,-
www.ballerupjazz.dk