Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Nobert Susemihls Joyful Gumbo

7 december 15:00

Norbert Susemihls Joyful Gumbo er en international sekstet, der består af nogle af Europas fineste jazzmusikere, og de leverer et bredt repertoire med traditionel jazz, ragtime, swing, latin og gospel. Deres koncerter – også den vi hørte her i Baghuset i 2023 – er altid præget af en blanding af disse stilarter med nye og friske fortolkninger, hvilket giver en inspirerende musikalsk oplevelse for tilhørerne.

I spidsen for sekstetten står orkesterlederen, trompetisten og sangeren Norbert Susemihl, der har rejst rundt i verden med sin New Orleans-musik gennem 40 år. Gennem alle årene har han vekslet mellem sit fødested i Hamborg, New Orleans i USA og hans nuværende hjemstavn i Danmark. Her i foråret 2025 har han fx spillet 74 jobs i New Orleans med 26 forskellige New Orleans bands.

Klarinettisten Chris Tanner, basunisten Hans Ingelstam og pianisten Sven Erik Lundeqvist er alle velkendte navne i Ballerup Jazzklub, idet de blandt andet var med i koncerten med Joyful Gumbo i 2023. Chris Tanner og hans Rifftet spillede desuden en ”Benny Goodman- koncert” med stor succes i 2022. Hans Ingelstam har spillet her rigtig mange gange blandt andet med eget orkester og med Dixie for You. Sven Erik Lundeqvist har også spillet her med Dixie for You i 2023 og sammen med kontrabassisten Simon Petersson med The Ambassadors i 2024, mens trommeslageren Martin Klausen til gengæld er et nyt navn både i Joyful Gumbo og i Ballerup Jazzklub.

Så, kom i julestemning med en anderledes julekoncert med spændende jazzfortolkninger af kendte julemelodier.

Line up:
Norbert Susemihl: trompet, flygelhorn, vokal (DE/DK/US)
Chris Tanner: klarinet, vokal (AUS/DK)
Hans Ingelstam: trombone (SE)
Sven Erik Lundeqvist: piano (SE)
Simon Petersson: kontrabas (SE)
Martin Klausen: trommer (DK)


Entrè: 100 kr. for medlemmer / Gæster: 150 kr.
www.ballerupjazz.dk

100,- – 150,- Entrè: 100,- for medlemmer / Gæster: 150,-

5056 9349

Se Arrangør hjemmeside

Sct. Jacobsvej, 1C
Ballerup, 2750 Danmark
+ Google Maps
Se Sted hjemmeside