Historien om Baghuset

Købmandsgården

I 1867 kom lysestøber Johan Michael Reeh fra København til Ballerup, hvor han slog sig ned sammen med sine to sønner, Johan Carl Christian William Reeh og Harald Conrad Emil Reeh. Den 15. marts samme år fik den ældste bror William Reeh næringsbrev som den første i byen, og den 10. maj åbnede han en købmandsforretning på matr. nr. 67.

Forretningen havde en central beliggenhed ved kirken, hvor landevejen svingede skarpt mod nord. Dagvognen, der kørte mellem København og Frederikssund, havde holdeplads ved »Reehs hjørne«, og købmanden var modtager af post, der skulle til og fra byen med vognen.

På et fotografi fra ca. 1869 kan man se, at forretningen på dette tidspunkt hed »Brødrene Reehs Kjøbmandshandel og Lysestøberi«. Man kan heraf slutte, at de to brødre arbejdede sammen, men efter et stykke tid giftede Conrad Reeh sig og nedsatte sig som købmand i Smørumovre i den bygning, der blev til Smørum kro. Her blev hans to sønner født.

Conrad Reeh vendte imidlertid tilbage til Ballerup, vistnok i 1877, formentlig fordi broderen trængte til økonomisk støtte. Conrad kautionerede for broderen, der havde gæld, og stillede sikkerhed i sine ejendomme. Alligevel blev William Reehs ejendom sat på tvangsauktion i 1883, og Conrad Reeh overtog den. Derefter gled William Reeh ud af billedet. Reehs forretning voksede, og i 1888 blev den røde murstensbygning, der stadig eksisterer på Sct. Jacobsvej, bygget. Her blev der indrettet en ny kolonialforretning.

Conrad Reehs to sønner, Johan Peter Conrad Reeh og Hans Christian Thorvald Reeh, kom ind i firmaet i henholdsvis 1897 og 1900 ladet med energi og virkelyst efter, at deres far, som han engang udtalte, »havde sendt sine to sønner ud i den store verden – den ene til Helsingør og den anden til Taastrup.«

De to brødre havde et forbilledligt samarbejde om alle aktiviteter i firmaet, men den daglige drift delte de mellem sig, således at tømmerhandler Conrad Reeh tog sig af driften på tømmerpladsen, medens købmand Thorvald Reeh tog sig at forretningerne. Tømmerpladsen, der lå på den grund, hvor nu »Kiwi« har parkeringsplads, var blevet startet i 1901, da den første vognladning 11/4 x 5” gulvbrædder ankom til Ballerup station.

Baghuset

I 1907 blev baghuset opført. I stueplan blev der installeret eget elektricitetsværk, kværnmølle og senere slagmølle placeret således, at man kunne lede kornet fra 1. salen ned til bearbejdning i stueetagen. Der blev senere opført rampe foran indgangen og opsat hejseværk, så sækkene med korn fra landmændene kunne hejses op på kornloftet.

Kornsækkene blev enten leveret af landmændene selv eller for det meste afhændet af firmaet, som ud over med egne lastbiler hyrede vognmænd – i første række vognmand Alfred Tovgaard boende i en villa med tilhørende garage i Schwenkestræde, broder til købmand Tovgaard og altså farbroder til Vagn Tovgaard.

Foruden handel og forarbejdning af korn handledes der også med gødnings stoffer, foderstoffer og tørvestrøelse, som blev lagret der, hvor nu indgangen til Baghuset er i dag.  Den høje kælder blev anvendt som lagerplads mest for de grove isenkramvarer, som f.eks. pigtråd, støbejernsartikler, beslag m.m. Der var altid året rundt en passende temperatur og fugtighed, så det var et ideelt sted til opbevaring af en kølig pilsner.

I 1979 overtog Ballerup Kommune Reehs gamle købmandsgård med for og baghus. Forhuset blev indrettet til kontor- og forretningsformål, mens Baghuset blev stillet til rådighed for kommunens borgere til kulturelle aktiviteter via Musisk Samråd.

Spillestedet Baghuset

Ideen til spillestedet Baghuset blev fostret, før familien Reeh afhændede ejendommen til Ballerup Kommune. Da tre jakobinere var på vej hjem efter en af musikfestivalerne, satte de sig ind i Reehs pakhus mellem havemøbler og gødning og slappede af. De tre var Folmer Nielsen, Hjort Eriksen og Kirsten Sørensen. De fik den idé, at de, når de blev pensionister, ville åbne en café i »laden« mellem de gamle bjælker, hvor godtfolk kunne møde hinanden og få en snak over en kop kaffe eller en øl.

Denne idé kom Kirsten Sørensen i tanke om, da kommunen erhvervede ejendommene, og man begyndte at diskutere, hvad huset skulle bruges til: varehus, supermarked eller lignende. Som formand for Musisk Samråd fortalte hun om planerne, og der blev nedsat en lille gruppe, der udarbejdede rapporten »Der ligger et hus«. Gruppen »solgte« idéen til daværende borgmester Burchardt over en frokost i Musikhuset, og borgmesteren lovede, at der ikke ville ske noget med huset. Det skulle puttes i »mølpose«, så det ikke forgik.

Kirsten Sørensen havde flere gange talt med Ove E. Dalsgaard om huset. De var begge optaget af at lave et spillested i stil med »Tante Maren« i Aalborg, som på daværende tidspunkt var et yndet spillested.

Da Ove E. Dalsgaard blev borgmester, havde gruppen en lang snak med ham. På dette tidspunkt kunne kommunen få sat bygninger i stand ved hjælp at arbejdsløshedsprojekter. Borgmesteren sørgede for, at et sådant projekt kom i stand, og med hjælp fra kommunens arkitekter og arbejdsløse påbegyndte man istandsættelsen af huset. I husets kælder hænger der i dag en fotocollage, der viser, hvordan ombygningen fandt sted og blev tilendebragt.

I september måned 1984 indviede borgmester Ove E. Dalsgaard og Kirsten Sørensen huset – et dejligt spillested var blevet åbnet.

I begyndelsen var menighedsrådet ved Ballerup kirke skeptisk. Man frygtede, at der ville blive musik og larm i kirketiden, men der er aldrig blevet spillet musik udenfor i kirketiden, og der har aldrig været uoverensstemmelser mellem menighedsrådet og Baghuset. Der har været afholdt vidt forskellige arrangementer: visesang, pensionistforedrag og dans, og store kunstnere har optrådt i huset: Niels Hausgaard, Poul Dissing og Otto Brandenburg for blot at nævne nogle. Nogle dage om året arrangerer de unge rollespil i huset.

Temas Visevershus – nu Musikscenen i Baghuset – kunne i 2010 fejre 40 års jubilæum. De første 15 år foregik musikaftenerne i loen på Ryttergården i Pederstrup, men da aftenbussen forsvandt fra Pederstrup, og Baghuset blev spillested, flyttede Visevershuset dertil.

Musisk Samråd

Samlingspunktet for de musiske udfoldelser i Ballerup Kommune, Musisk Samråd, har boltret sig 38 år ud i musikken, og står for hovedparten af arrangementerne i Baghuset. Musisk Samråd har ca. 80 foreninger og grupper, der låner huset.

De fleste lokale bands, orkestre, musiske grupper og andre kulturelle foreninger er optaget i Musisk Samråd, der råder over Baghuset.

Det grundlæggende princip for arrangementerne i Samrådet er, at de skal være åbne for alle. Huset er ikke et værested, men et spillested med eller uden entré. Der afholdes heller ikke medlemsmøder. Der afholdes udelukkende offentlige arrangementer for store og små, unge og ældre.

Når der ikke er arrangementer fra Musisk Samråd er Baghuset til rådighed for andre friske og private initiativer. Alle borgere, foreninger og virksomheder i Ballerup Kommune kan leje sig ind med egne arrangementer, eksempelvis reception, jubilæum eller eventuelt konference.

Baghusets indretning

Publikum er utrolig glade for stedet og priser dets indretning. Det har altid fremstået fint, rent og meget hyggeligt. Med de robuste mure i røde sten og de gedigne indvendige trækonstruktioner er der en fin akustik og atmosfære i huset.

Der er indført rygeforbud i huset, og rampen udenfor er sat i stand, så publikum kan få sig en smøg derude. Der kan også arrangeres udendørs koncerter fra rampen med publikum i gården.  Første etage, der rummer den største og mest benyttede sal, har en stor scene og bar, og her er der plads til ca. 120 gæster hyggeligt plantet ved solide egetræsborde. I forbindelse med salen findes et anretter køkken, og der er både lys- og lydanlæg.

I øverste etage findes en teatersal ligeledes med plads til ca. 120 gæster.

Salen har været anvendt til teater og revy med små runde borde. Her har revygruppen Baghusrevyen opført sine forestillinger med stor succes. Tema brugte tidligere salen til børneteaterforestillinger, men har måttet opgive dette, fordi salen er for lavloftet. Der er ikke plads til større dekorationer og pladskrævende lyssætning.