Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Classic Ballroom

21 november 14:00

Eftermiddagskoncert med Disney-musik og andet godt                                    

Endnu en gang inviterer Ballerup Underholdningsorkester, “Classic Ballroom”,  til eftermiddagskoncert med kaffe, kage, dans og fællessang i Baghuset lørdag den 21. november 2026 fra kl. 14 – 16.30.  

Temaet for koncerten er Disney-musik. Det er fængende og velklingende melodier og sange fra de mange film, som gennem årene er udgået fra filmkoncernen Disney. Mange forskellige gode komponister har bidraget og vi skal høre et bredt udvalg af musik fra det store univers af tegnefilm og animationsfilm, fra “Junglebogen”, “Løvernes Konge” og “Aladdin” til “Mary Poppins”. Musikken er egnet til at danse til, og på flere af melodierne kan publikum synge med.

Det næsten 20 mand store Ballerup Underholdningsorkester rummer strygere, træ- og messingblæsere samt en rytmegruppe, så der er en bred gammeldags orkesterklang. Dirigent er Bjarne Holm og vores faste sangsolist Lisbeth Sørensen præsenterer musikken.

Entréen på 85 kr. inkluderer kaffe eller thé og kage.  Øl, vand og vin kan købes i baren til rimelige priser 

Entré:  85 kr. inkl,. kaffe og kage

Billetter købes ved indgangen

2083 8538

Sct. Jacobsvej, 1C
Ballerup, 2750 Danmark
+ Google Maps
Se Sted hjemmeside