Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Hans Bøgevig & Jonas Greis

28 maj 19:00

Hans Bøgevig & Jonas Greis
Musik fra den blinde vinkel

De er begge blinde.
De laver begge musik.
Og nej – det er ikke en stille koncert.

Hans Bøgevig og Jonas Greis inviterer til dobbelt releasekoncert i Baghuset, hvor to nye albums skal fejres med manér, musik og muligvis lettere kaos.

Begge skriver og komponerer deres egne sange – men de bor bestemt ikke i samme musikalske nabolag.

Hans Bøgevig synger om livet med handicap, mødet med systemet, samfundets velmenende berøringsangst og alle de absurde situationer, man helst ville slippe for – fortalt med skarp kant, rå ærlighed, varme og en god portion humor.

Jonas Greis tager publikum med ind i sit helt eget univers, hvor ekstreme robotter, mareridtsvæsener, feer og mærkelige eksistenser får både mikrofon og taletid.

Det er kort sagt:
socialrealisme møder fantasy på stereoider.

To blinde musikere.
To vilde universer.
Én scene.
Ingen kan sige, de ikke så den komme.

🎶 Musik fra den blinde vinkel 🎶

Kom til en aften med nærvær, skæv humor, stærke sange og en releasefest, der ser verden fra en lidt anden vinkel.

Gratis