
Southland Jazzband
26 oktober – 15:00

Det sydfynske orkester Southland Jazzband spiller og synger de gode New Orleans- og swingmelodier fra 20’erne og 30´erne. Kvintetten puster liv i den helt specielle spillestil og sound fra musik, som er håndplukket fra de gamle mestre: Louis Armstrong, Sidney Bechet, Chris Barber og Papa Bue.
Fortolket og udført på 1. klasse, og alt sammen pakket ind i tidens dress af stil og skarpe jakkesæt.
Der bliver både spillet for øret, danseskoene og øjet, når Southland Jazzband leverer autentisk jazz med passion og glæde.
Initiativtageren er trompetisten Asbjørn Kamban, der mente, at der havde manglet et traditionelt jazzband i Svendborg. Det gør der så ikke mere.
De to forsangere Anders Ringgaard og Jon Bjarnason der henholdsvis spiller basun og banjo, havde i sin tid det meget populære Summertime Jazzband. I 2024 spillede Jon Bjarnason Five koncert her i klubben til publikums store fornøjelse. Bassisten her var Jens Holgersen, der har spillet gammel jazz i mange år i flere forskellige bands. Og på klarinet og saxofon har vi Christoffer Find, der også er musikskolelærer.
Sammenlagt har de fem herrer erfaringer fra mange andre bands: Odense Jazz Orchestra, Two-Tone Chili Jazzband, Dog House Cats, Søvilla jazzband, Miriam Mandipira & her Danish Friends, Christian Søgaard Trio og Dixieland Jubilees.
Kom og hør dem i Baghuset
Line Up
Asbjørn Kamban: trompet
Anders Ringgaard: basun og sang
Christoffer Find: klarinet og saxofon
Jon Bjarnason: banjo og sang
Jens Holgersen: kontrabas.
Entrè: 100 kr. for medlemmer / Gæster: 150 kr.
www.ballerupjazz.dk